Oahu
Oahu er den af de hawaiianske øer, hvor hovedbyen Honolulu ligger. Der er stor forskel på øerne, som også inkluderer bl.a. Maui, Kaua´i og Hawaii (bedre kendt som Big Island) Oahu er en ø, hvor der sker en masse, den er ikke ret stor i forhold til både Maui og Big Island, men man mærker helt klart, at det er Hawaii´s hovedø. Det er som sagt på Oahu, man finder Honolulu, og det er også på Oahu man finder berømte steder som Waikiki Beach, Chinamans hat, Diamond Head, Hanauma Bay og Nordkysten, hvor surferne holder til på Sunset Beach, Pipeline Beach osv. Selvom tempoet er temmelig lavt, så er Oahu alligevel den ø, vi har oplevet, som havde hurtigst puls.
Vi er slet ikke færdige med hverken Oahu eller resten af Hawaii, men vi har oplevet en del allerede, og jeg håber, vores information kan bidrage til, at andre får ekstra meget ud af deres tur, uanset om man tager til Hawaii som børnefamilie, par, eller alene.
Hvilken ø skal man vælge på Hawaii?
Begge gange vi har været afsted til Hawaii, har vi besøgt både Oahu og Maui, vi kan simpelthen ikke vælge, og helt ærlig, så er det ikke meget besvær at rejse mellem øerne. Den første gang startede vi med en enkelt overnatning på lufthavnshotel på Oahu. Det gjorde vi fordi, der stod en bil og ventede på os på Maui, og jeg ville slet ikke kunne køre bil efter så mange timers rejse. Vi måtte sove først. Næste morgen tog vi videre til Maui, hvor vi var i 10 dage. Derefter rejste vi tilbage til Oahu, og brugte 9 dage der. Da vi fløj hjem, var det med en klar følelse af, at vi ville vende hurtigt tilbage.
Ganske rigtigt, året efter vendte vil tilbage. Denne gang startede vi med 5 dage på Oahu, som vi tilbragte mest i Honolulu området, hvor vi kom til hægterne med trættende jetlag, vi tog derefter 11 dage til Maui, tilbage til Oahu, hvor vi brugte 7 dage på Nordkysten, og til sidst 5 dage mere i Honolulu, hvor vi kørte mest ud på øen, og var mindre i Honolulu.
Hvor skal man bo i Honolulu?
Første gang vi var på Hawaii, var vi i Honolulu de sidste ni dage. Der er mange forskellige muligheder for indkvartering i Honolulu. Det, vi havde behov for, var noget, der lå ved vandet, gerne med havudsigt, en god pool, mulighed for mad, og ikke langt til centrum. De behov kan hele Waikiki området faktisk dække, men noget skulle vi vælge, og vi endte med at vælge Hilton, for der så smukt og meget børnevenligt ud.
Anmeldelse af Hilton Village Hotel i Honolulu
Vi boede på Hilton Village, i deres Rainbow Tower på 26. etage. Dvs. helt ned til stranden, og højt oppe i luften. Lige højt nok, hvis man spørger mig, men min mand elsker udsigten oppefra. Vi kunne sidde på altanen og se langs stranden og helt hen til Diamond Head. Udsigten bliver vist ikke meget bedre, og i forhold til lokationen, så var prisen faktisk ikke helt urimelig.
Når det så er sagt, så valgte vi Hilton fra, da vi var der 2. gang. Der var nogle ting ved stedet, der ikke var det, vi var ude efter. Det er et stort område med mange bygninger, og man skulle derfor gå et godt stykke for at komme ud derfra. Alt hvad der kunne købes på området var virkelig dyrt!! Priserne på Starbucks var f.eks. skruet 50% op i forhold til ude i byen osv. Maden var også virkelig dyr, og selvom maden var god, så var det altså andet og sjovere, man kunne bruge penge på.
Der var heldigvis også rigtig mange dejlige ting ved området, men en del af dem, kunne vi godt benytte, selvom vi ikke var gæster. F.eks. deres sø, hvor man kan sejle i kano, på paddleboard, eller prøve en vandcykel. Det er møg dyrt, men ungerne elskede den time, det varede.
Poolområderne er ret gode, og der er et mini vandland for børnene, hvor der er helt udmærket, men der er mange mennesker.
Værelserne på Hilton Village Honolulu er super fine, og der er mange forskellige prisklasser at vælge i mellem, personalet er venlige og imødekommende, og der ligger nogle rigtig fine butikker på området. Hvis man foretrækker alt inden for rækkevidde, super gode værelser, dejlig udsigt osv, så er Hilton Village det helt rigtige sted.
Anmeldelse af Embassy Suites i Honolulu
Da vi var på Hawaii anden gang, var vi i Honolulu af to omgange. Vi valgte at bo mere centralt påEmbassy Suites. Embassy Suites er en kæde, som kun har suiter. Det lyder vældig fancy, men det er det overhovedet ikke. Værelserne er slet ikke noget særligt, men der er to rum, og det gør en stor forskel, når man skal være der en del dage. Der er et soveværelse med to dobbeltsenge, og en stue med sofa osv. Morgenmaden på hotellet var heller ikke noget særligt, men det var helt udmærket. Vi kunne sagtens vælge det hotel igen næste gang.
Det ligger ikke helt ned til stranden, men det ligger lige midt i smørhullet af byen, når man skal ud og spise osv. Det tog 5 min. at gå ned til stranden, så det var intet problem. Vi havde en dejlig udsigt over byen, og det har bestemt også sin charme.
Tre gange om ugen er der mellem kl. 17 og 19 gratis drinks og snacks ved poolen, og en gang om ugen er der livemusik også. Vores unger elskede det, og det var faktisk meget hyggeligt, så længe vi lå ved poolen.
Maden i poolbaren var overraskende god, og det er her, jeg har fået den bedste Mahimahi burger på Oahu! Poolmad er ikke altid det mest interessante, men her var det altså rigtig godt.
Lige neden for hotellet er der et lille område med foodtrucks. Her kan man få alt mulig blandet og selvfølgelig også de berømte garlic shrimps, som findes mange steder på Hawaii. Den mest berømte af dem er Giovannis, som ligger på nordkysten, men vi mødte en del undervejs, som var rigtig gode og med knap så lang kø.
I hvert fald, så kan vi varmt anbefale Embassy Suites i Honolulu. Jeg er ret sikker på, vi vender tilbage, næste gang vi er på de kanter.
Diamond Head, et hawaiiansk ikon i Honolulu
Diamond Head er et af Oahus mest genkendelige ikoner. Det er et gammelt vulkankrater, som er groet til og er blevet grønt. Da vi så det fra flyet første gang, var det lige, så det kildede i maven. Det ser meget overvældende ud oppefra. Virkelig smukt.
Vi skulle selvfølgelig vandre til toppen af Diamond Head, mens vi var i Honolulu. Det ligger lige i udkanten af byen, og man kan tage en offentlig bus dertil, så det gjorde vi. Når man står ved stoppestedet, er der en kort gåtur opad til indgangen på en asfalteret vej, og så står midt inde i krateret. Det er en total anden oplevelse at stå midt i det end at se det oppefra. Faktisk endnu mere fascinerende. Man kan intet se af verden omkring sig. Der er overraskende frodigt og vi mødte en del fugle, vi ikke vidste fandtes.
Det koster $1 at komme ind for fodgængere, så det er lige til at overkomme. Når indgangen er betalt, og du har sikret sig, at du har rigeligt med vand med (mere end du tror, hvis du er der midt på dagen eller om sommeren) og været en tur på toilettet, så er det bare at gå opad. Der er tydeligt afmærket og flere steder er der trappe. Der kommer undervejs en tunnel eller to, de er virkelig trange og mørke, så der skal man ikke lide af alt for meget klaustrofobi. Der er godt med mennesker på den tur, men vi oplevede ikke irriterende trængsel.
Turen ændrer sig en del undervejs, og er man gangbesværet, skal man måske tænke sig om, inden man kaster sig ud i det, men derudover, så er det en familieegnet tur. Hold lidt pauser undervejs og tag det i roligt tempo, hvis der er mindre børn med. Vi tog turen, da vores børn var 6, og de klarede det i stiv arm. Vi nåede toppen på 45-50 min.
Det sidste stykke er stejle trapper, og det var lige ved at være både for hårdt og irriterende (og varmt!), men på toppen er gevinsten det hele værd. Ubeskrivelig smuk udsigt, og fra det ene øjeblik til det andet går man fra ikke at kunne se resten af verden, til at føle man kan se alt i verden. Og næste gang vi så Diamond Head fra Waikiki Beach eller vores hotelværelse, så var det en ekstra smuk udsigt, for vi havde været der.
Vi skal absolut prøve den tur igen.
Waikiki Beach og Kahanamoku Beach i Honolulu
Honolulu og Waikiki Beach. Hvad får det dig til at tænke på? Inden jeg selv var på Hawaii, så ville de ord minde mig om gamle Elvis Presley film i smukke farver. Det har altid virket som toppen af eksotiskhed.
Første gang vi var på Hawaii, boede vi på Hilton Village, der ligger helt ned til stranden. Faktisk var det ikke Waikiki Beach, men nabostranden Kahanamoku Beach vi boede på, men sikke en strand. Der var en helt særlig stemning, og især om aftenen ved solnedgangstid. Solnedgangen fra stranden er altid et trækplaster, og jeg tror ikke, der var mange aftener, hvor vi ikke var på stranden på det tidspunkt.
Waikiki kan andet end at byde på solnedgange. Der er selvfølgelig rig mulighed for aktiviteter på stranden, især paddleboards er det store hit. Man kan selvfølgelig også tage surfer lektioner, men det er helt klart paddleboards, der er det nye sort.
Safebeach på Kahanamoku Beach
På Kahanamoku Beach er der en såkaldt safebeach. Det er et område, hvor hajer ikke kan drille. For der er altså hajer i det vand. Det er ikke noget, der har holdt os fra vandet på stranden, men vi har ikke ligefrem kastet os ud i paddleboarding. Hajer er sådan set mere udbredt i vandet ud for Maui, men de er selvfølgelig også omkring Oahu. Nogle er mere forsigtige end andre, og vi er nok et sted midt i mellem. Og er man meget forsigtig, så er det en mulighed, at bruge en safebeach. Det er sådan set bare et rev, der bliver bygget i vandet, så hajerne ikke kommer ind, og man mærker ikke forskel, når man bader.
Hvad skal man ellers se på Oahu, Hawaii?
Hvis man holder sig til Honolulu, så er der ikke rigtig nogen grund til at leje en bil, men så snart man skal uden for byen, så er en lejet bil klart den bedste måde at komme omkring på. Vi har været en del rundt på øen, og vi har set en masse undervejs på vej til vores destinationer. Langs kysten er der mange steder med skilte, hvor der står ”Scienic view”. Det betyder et udkigspunkt, hvor der er en lille parkeringsplads. Jeg tror ikke, vi har sprunget nogle af dem over undervejs. Det er så fine steder lige at holde ind, både for at strække benene, lufte børnene og bestemt også for at nyde den fantastiske udsigt. Vi har kun været på Hawaii i hvalsæsonen (fra december til april med højdepunktet i februar, hvor vi har været der), og vi har været heldige at se mange hvaler fra de udsigtspunkter.
Hanauma Bay på Oahu, Hawaii
En af de fantastiske ture vi har været på, gik til Hanauma Bay. Hanauma Bay er en fredet bugt ca 40 min. fra Honolulu, hvor man kan snorkle og se de fineste eksotiske fisk på meget lavt vand. Jeg er ikke den største vandhund, men oplevelser som Hanauma Bay hjælper på det. Det var lidt som at svømme i et akvarie. Ikke i forhold til vandet og området, men i forhold til de fisk vi så. Det var imponerende og smukt. Man kan både snorkle på meget lavt vand og på temmelig dybt vand, så der er både plads til de mere vovede, og så dem, der er lykkelige for, at man for en gangs skyld kan se noget interessant, selvom der ikke er 5 meter dybt.
Når man besøger Hanauma Bay, skal man gerne komme først på dagen for at være sikker på parkering. Man kan også tage bussen dertil, så er parkering ikke relevant.
Man bliver sluset ind gennem en bygning, hvor man skal have sikkerhedsinformation og få instrukser om, hvad man må og ikke må i bugten, for at bevare området, som er fredet. Man skal se en kort instruktionsfilm på ca 10 min.
Derefter kan man enten gå ned til bugten eller betale $1 for at blive kørt ned af den stejle bakke. Hawaii er jo amerikansk, så selvfølgelig kan man blive kørt.
Nede på stranden er det så bare at kaste sig i vandet og nyde det! Vi var der i en del timer, og brugte det meste af tiden i vandet. Da vi var klar til at tage hjem, gik vi op af den stejle bakke og gik ind igennem shoppen, som havde store informationstavler om de forskellige fisk, vi havde set. Vi kunne genkende mange. Vi havde en rigtig dejlig dag i Hanauma Bay.
Kualoa Ranch, naturreservat og filmstudie
Første gang vi var på Oahu, besøgte vi Kualoa Ranch. Kualoa Ranch er flere ting. For det første er det verdens mest berømte privatejede naturreservat. Det er 16 km2 stort, og det er en del! Området dækker både over bjerge, regnskov, strand og åbne dale. Naturen er, som på resten af Hawaii, overvældende og storslået.
Grunden til vi besøgte Kualoa Ranch er faktisk en anden. Der er optaget rigtig mange film på ranch området, f.eks. Jurassic Park, Jurassic World, Godzilla, Pearl Harbour og mange mange flere. Der er også optaget mange serier som f.eks. Hawaii Five-O, den gode gamle Magnum P.I. og ikke mindst LOST. Vi er store LOST fans, og har set serien flere gange. På vores tur rundt på Oahu, var vi derfor så nørdet, at vi fandt gps kordinater på mange af seriens lokationer, og fandt hemmelige strande og skjulte udsigtsposter. Og så er en stor del af serien optaget på Kualoa Ranch.
Vi bookede hjemmefra en privat tur på ranchen i en Hummer, en LOST tur selvfølgelig. Vi havde bestilt en tur på to timer, og kom vidt omkring. Vi så selvfølgelig en masse andet undervejs fra andre film, men det var LOST, vi koncentrede os om, og de forskellige sceners lokation. Det var virkelig sjovt! Vi så rigtig mange rekvisitter fra serien, og blev udspurgt om forskellige detaljer undervejs.
Der er flere forskellige muligheder for guidede ture på Kualoa Ranch, vi brugte Kos Hummer Tours, og vi var vældig tilfredse.
Old Pali Highway trail på Oahu.
Vi elsker at vandre i den hawaiianske natur. Den er så utrolig alsidig og ikke to trails er ens. Vi har på begge ture gået på rigtig mange trails, og vi har researchet hjemmefra, hvilke der var bedst egnet til os som familie, og samtidig krævede lidt mod. Det er rigtig nemt at finde information om de forskellige trails, også dem der ikke er godkendt, men som folk vandrer på alligevel.
En af de mere udfordrende trails vi har prøvet, er Old Pali Highway, og for at være helt ærlig, så var den lidt over vores niveau som børnefamilie, men det opdagede vi først, da vi var der. Til gengæld er det en helt utrolig smuk og fantastisk natur, man møder på sin vej.
Old Pali Highway er, som navnet antyder, en gammel motorvej i Pali passet tværs over øen. Den er lukket, og der er nu en ny Pali Highway, som er brugt til at komme fra den ene side af øen til den anden over bjergryggen. Den gamle motorvej er nu vokset til, og her kan man så gå på opdagelse.
Selve motorvejen er ikke specielt svær at gå på, det var mere turen fra parkeringen til motorvejen, der viste sig at være temmelig udfordrende. Vi havde undersøgt, hvor man skulle parkere, og selvom det ikke er velset, så parkerede vi ved en stor kirke, som har den korteste adgang til Old Pali Highway. Stedet var da også temmelig fyldt, og de var træt af hikere, der bruger deres parkeringsplads. Vi blev mødt af en vagt, som ville have os til at finde et andet sted, men eftersom der så ville være en del længere at gå, så fik vi ham overtalt til at se den anden vej, fordi vi havde små børn med.
Vi begyndt turen, og den var smuk og rimelig fremkommelig. I starten. Pludselig ændret terrænet sig, og vi måtte kravle op og ned af alt for stejle strænter, ruten var kun markeret med nogle farvede bånd, som man skulle være heldige at se, og flere steder var stien så smal, at vi kun kunne gå på række, med et tvivlsomt underlag, og eftersom vi kunne se trætoppene i skrænten under os, så var vi temmelig højt oppe. Det var virkelig noget med tungen lige i munden, og sørge for at overbevise ungerne om, at vi havde helt styr på det haha.
Nå, efter meget møje og besvær, og virkelig meget skønhed nåede vi frem til motorvejen. Vi kunne i hvert fald se den, men det krævede lidt af en klatretur at komme derned. Skyerne begyndte at trække ind over bjerget, og hvis det begyndte at regne, så var vi godt klar over, at vi ville have et problem på vejen tilbage på de stejle skrænter. Vi tog chancen, nu var vi jo nået så langt. Så vi kravlede ned, og endelig nåede vi ned på Old Pali Highway. Det var dejligt med fast grund under fødderne.
Vi holdt en kort pause og fik lidt mad og noget at drikke. Et minut efter vi havde pakket sammen igen, hørte vi en rumlen og et bulder, som vi aldrig har hørt lignende. Det viste sig, at være en bjergvind, der kom rumlende op af vejen, og vi kunne fysisk se, hvor den var. Den var virkelig kraftfuld, og vi måtte holde om ungerne, så de ikke blev væltet. Lige så hurtigt som den kom, var den væk igen. Det var SÅ vildt. Det føltes som et blive kørt over af et tog af vind. Vi fik begge sådan en underlig følelse af, at den vind var noget særligt. Senere har vi læst os frem til, at historien om bjergpasset fortæller, at vinden er alle de døde krigere, der måtte lade livet og blive kastet ud fra bjerget, i kampen mellem de to sider af øen, som går igen. De er fanget i bjerget, og helt ærlig, så havde vi begge en fornemmelse af, at det her ikke bare var en vind!
Det hele var lidt fedt og lidt for vildt på samme tid. Vi gik en kort tur opad, men kunne godt se, at vi ikke ville nå til toppen, hvis vi også skulle nå tilbage til bilen inden regnen kom. Vi havde efterhånden så meget erfaring med vejret i bjergene, at vi ikke turde løbe an på det. Normalt ville det ikke gøre os noget, hvis det bare handlede om, om vi blev våde, men vi ville simpelhen ikke kunne gå turen tilbage, hvis det også regnede. Så vi nåede aldrig op til Pali lookout, men vi fik rigeligt med eventyr alligevel.
Nu skal den her fortælling ikke skræmme nogen fra at tage turen, for det er en fantastisk tur, vi aldrig glemmer, men jeg ville nok ikke tage helt samme rute igen næste gang. Man kan støde på motorvejen længere nede, og så er turen måske længere, men den foregår på en god vej og ruten er klar. Stedet er fascinerende, fordi der på relativt kort tid, er vokset jungle op rundt om vejen. Et meget smukt sted!